Blanke medier | © Jeppe Willum Kejser
Blanke medier

Folketinget har besluttet, at private skal have ret til at kopiere musik, film og tv, uden det kræver en aftale med kunstnerne og producenterne bag indholdet. Til gengæld skal kunstnerne og producenterne kompenseres. Det er hidtil sket ved, at hver gang der bliver solgt et ”blankt” løst medie som fx en dvd, cd, hukommelseskort eller usb-stik, får kunstnere kompensation for tabt indtjening i form af vederlag. Ved kopiering mister kunstnerne og producenterne nemlig betydelige indtægter.

Blankmedieordningen er i 2021 blevet opdateret gennem en ny politisk aftale, som også inkluderer privatkopiering på en række indbyggede lagringsmedier. Den nye ordning træder i kraft i 2022. Få historien fra ordningen blev etableret og frem til nu.

Blankmedieordningen vedtaget i 1992

Blankmedieordningen blev oprindeligt vedtaget af Folketinget i 1992 og trådte i kraft den 1. januar 1993. Med blankmedieordningen gjorde Folketinget det lovligt at kopiere tv, film og musik til privat brug, mod at en del af prisen for blanke medier gives til kunstnerne som vederlag. Copydan KulturPlus blev stiftet i 1992 af en lang række rettighedsorganisationer i forlængelse af den nye lov under navnet "Båndkopi". Foreningen skiftede i 2011 navn til Copydan KulturPlus. Det er Copydan KulturPlus, der håndterer og administrerer vederlag for blanke medier, som efterfølgende bliver fordelt til kunstnerne og kulturproducenterne som kompensation.

Vederlag er en del af kunstnernes og kulturproducenternes løn

Blankmedieordningen er med til at sikre, at kunstnere og producenter modtager vederlag i kompensation for tabene ved lovlig privatkopiering af musik, tv og film. Ordningen er særdeles vigtig for den danske kulturbranche, fordi midlerne går direkte til de kunstnere og producenter, som har ophavsretten til det indhold, det er blevet muligt for private at kopiere. Uden vederlagene mister rettighedshaverne og branchen indtjening, og det kan bl.a. betyde, at der ikke er økonomi til at udvikle nye danske indholdsproduktioner.

Ordningen ved at blive udhulet

Blankmedieordningen har i årevis været under stærkt pres: indtægterne er gået markant ned gennem de sidste 10 år. Lovgivningen blev udviklet i tid, hvor analoge medier som videooptagere og kassettebånd var de primære medier, der blev anvendt til privatkopiering. Derfor har ordningen frem til i dag kun omfattet løse (digitale) medier som CD'er, DVD'er, hukommelseskort og USB-stik.

Men både den teknologiske udvikling og forbrugsmønstrene har ændret sig markant siden blankmedieordningen oprindeligt blev vedtaget, og den har længe været tæt på at blive fuldstændigt udhulet. Det er først med en ny politisk aftale i 2021, at ordningen fra 2022 indbefatter medier med indbygget lagringskapacitet. Eller med andre ord de medier, som folk rent faktisk bruger til den lovlige privatkopiering.

Det betyder, at kunstnere og kulturproducenter i mange år slet ikke er blevet kompenseret for privatkopiering på de mest udbredte medier som fx smartphones, tablets, pc'er og tv-harddiskoptagere.

Den danske ordning har i mange år været i strid med EU's lovgivning

Allerede tilbage i 2001 blev EU's Infosoc-direktiv vedtaget. Med direktivet fastslog EU, at alle medier, der kan benyttes til privatkopiering, skal udløse rimelig kompensation for tabt indtjening hos rettighedshaverne i form af vederlag. Det har også været praksis i de øvrige EU-lande, som tillader privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, i flere år. Bare ikke i Danmark.
Det er først i 2021, gennem en ny politisk aftale, at ordningen er blevet moderniseret, så den fra 2022 for første gang i mere end 15 år nu lever op til EU-lovgivningen .