Privat brug af blanke medier

Mobil med headphones | © Jeppe Willum Kejser
Mobil med headphones

Hvad er blankmedieordningen?

Folketinget har besluttet, at borgere skal kunne kopiere lovligt tilgængeligt indhold fx musik, film og tv til privat brug, uden det kræver en aftale med rettighedshaverne, dvs. kunstnere og producenter bag indholdet samt broadcastere. Det kaldes privatkopiering. Til gengæld skal kunstnerne og producenterne kompenseres for tabt indtjening, når private kopierer på blanke medier. 

Derfor bliver der lagt et ekstra beløb oveni prisen, hver gang der sælges et løst blankt medie som fx en dvd, cd, hukommelseskort eller usb-stik. Copydan, der administrerer kunstnernes og producenternes rettigheder, sørger for, at pengene går tilbage til rettighedshaverne. Kunstnerne og producenterne mister nemlig den indtægt, de ville have fået, hvis brugerne skulle have betalt for at privatkopiere.

Du kan læse mere om ordningen og baggrunden for den nedenfor.

Læs også tema om blankmedieordningen
Hvorfor skal kunstnere og producenter kompenseres?

Når vi kopierer musik, tv-udsendelser eller film fra et medie til et andet mister kunstnerne og producenterne en indtægt, fordi vi kopierer i stedet for at betale for indholdet (musik, film og tv). Moderne digital kopiering er særligt indgribende, da man intet kvalitetstab oplever ved brug af en kopi frem for et originalt eksemplar. For at sikre, der fortsat skabes nyt indhold, skal kunstnerne og producenterne kompenseres for brugen af deres værker.

Hvem får pengene?

Alle midler fra blankmedieordningen fordeles ud til de enkelte medlemsorganisationer, der repræsenterer de fag, som kunstnere, producenter og broadcastere hører ind under - fx. Dansk skuespillerforbund, Dansk Filmfotograf Forbund, Producentforeningen mv.

Se alle medlemsorganisationer her

Hvad går pengene fra blankmedieordningen til?

Det er politisk bestemt, at 2/3 af midlerne går direkte til individuelle kunstnere og kulturproducenter. Pengene er en vigtig del af indtjeningen for fx mange musikere, skuespillere og tv-producenter, der arbejder som freelancere. 1/3 af midlerne understøtter det kulturelle vækstlag i Danmark, hvor kunstnere og producenter kan søge støtte til udviklingsprojekter inden for musik og film. Pengene er vigtige for fortsat vækst og udvikling i kulturbranchen.

Hvordan bliver midlerne fordelt?

Copydan opkræver vederlag og sender dem til medlemsorganisationerne. Det er medlemsorganisationerne, der hver især selv står for fordelingen af midlerne til de enkelte medlemmer. Midlerne fordeles efter forskellige fordelingsplaner, som er baseret på et kvantitativt skøn over, hvor stor sandsynlighed der for, at et enkelt værk - tv-udsendelse, film eller musik - er blevet kopieret. Det afhænger fx. af, hvor værket er blevet eksponeret, hvor mange gange det er blevet eksponeret, og hvor populært det er.

Hvilke medier er omfattet af ordningen?

Som ordningen er i dag, er der vederlag på alle uindspillede "løse" medier egnet til privatkopiering med over 15 minutters optagetid. Du kan se en liste over priser og medier her.

Hvad må du kopiere til privat brug?

Det kan være svært at gennemskue, hvad kopiering til privat brug dækker over. Men privatkopiering omfatter i virkeligheden en lang række forskellige handlinger, som er lette at foretage med de medietyper, der er udbredt i dag. 

Hvad er kopiering til privat brug?

Kopiering til privat brug omfatter en lang række handlinger - fx:

  • Når man digitaliserer sin cd-samling ved at lægge indholdet over på sin computer
  • Når man kopierer en digitaliseret cd-samling over på en mp3-afspiller (fx iPods eller Smart Watches), så musikken kan høres på en løbetur
  • Når man kopierer den digitaliserede filmsamling til en ekstern harddisk, hvorfra filmene kan afspilles på et tv
  • Når man kopierer film købt digitalt fra en computer til en iPad, så fx en film købt i iTunes kan ses på en flyrejse

Se hele listen over privatkopiering

Det afgørende er, at man reelt fremstiller et nyt eksemplar af indholdet (fx musik, film og tv). Kunstnere og kulturproducenter lever af at få betaling for brugen af det indhold, de bidrager til at skabe, og ophavsretten giver dem eneret til at råde over det arbejde, de laver.

Som en undtagelse i loven om ophavsret er kopiering af fx musik, tv og film til privat brug dog tilladt, mod at der gives kompensation til kunstnerne.

Er streaming også privatkopiering?

Nej. Streaming er, når fx en smartphone via nettet viser tv, film eller afspiller musik uden at lagre filen permanent på brugerens udstyr. Her fremstilles kun et midlertidigt eksemplar af værket, der ikke er tilgængeligt for brugeren efter at streamingen er afsluttet. 

Hvornår skal jeg betale?

Måske bruger du hverken blanke medier til at lægge musik eller film på. Men du betaler alligevel et vederlag til kunstnere og producenter gennem Copydan KulturPlus, når du køber blanke medier. Nedenfor kan du læse, hvordan det hænger sammen.

USB-stik | Pixabay
USB-stik
Hvorfor skal jeg betale vederlag, når jeg ikke kopierer film og musik?

Som privat bruger kan du udelukkende købe blanke medier med vederlag, uanset hvad du benytter medierne til. 

Virksomheder og undervisningsinstitutioner der udelukkende benytter blanke medier til interne formål kan indgå en aftale med Copydan KulturPlus om ikke at betale vederlag.

Når jeg nu har betalt vederlaget, må jeg vel kopiere, hvad jeg vil?

Nej. Vederlaget dækker udelukkende den lovlige kopiering, som er mulig efter ophavsretslovens § 12. Piratkopiering er fortsat ulovlig.

Hvorfor skal jeg betale for USB, når jeg kun bruger den til egne private billeder?

Medier der kan anvendes til lagring af musik og billeder er omfattet af ordningen. USB er et medie, som kan anvendes til lagring af musik og billeder, og der skal derfor betales vederlag.

Hvilke medier er omfattet af blankmedieordningen?

Der er vederlag på alle løse medier (fx USB-stik) egnet til privatkopiering med over 15 minutters optagetid. Både digitale og analoge medier er omfattet af blankmedieordningen, som den ser ud i dag. Det gælder for størstedelens vedkommende medier, som løbende er blevet erstattet af nye medietyper med eksempelvis større lagringskapacitet. Den nuværende blankmedieordning omfatter ikke medier med indbygget lagringskapacitet som fx smartphones, tablets og harddiskoptagere.

Læs mere om blankmedieordningen

Se priserne for de forskellige medier

Her kan du få overblik over alle de medietyper, som den nuværende blankmedieordning dækker. Du kan også se priserne for de forskellige medietyper. Når du køber blanke medier, som er omfattet af ordningen, så er vederlaget inkluderet i den pris, du betaler.

Hvad er priserne for forskellige medietyper?

Priser

Se priserne for både digitale og analoge medier. Du kan både se de aktuelle priser for 2019 og priserne for 2020.

Digitale medier (pris pr. medie DKK)

Medietype 2019 2020
CD* 2,52 2,57
DVD*, Blu-Ray, HD DVD 4,00 4,08
USB**, U3 5,70 5,81
Hukommelseskort 5,70 5,81
Mini-Disc 2,52 2,57


Analoge medier (pris pr. minut DKK)

Medietype 2019 2020
Lydmedier 0,0803 0,0819
Billedmedier 0,1120 0,1142


*8 cm CD- og DVD-medier er indtil videre fritaget for vederlag.

**Se hvad der gælder særligt for USB-stik i boksen nedenfor.

Priserne er fastsat ved lov og fremgår af ophavsretlovens § 40. Vederlaget reguleres hvert år med Finansministeriets satsreguleringsprocent. 

Ophavsretlige vederlag er pt. ikke momsbelagt i Danmark. 

Hvilke digitale medier omfatter ordningen?

Cd-R & cd-RW
Cd (Compact Disc) formatet blev lanceret i 1982. I 1990 kunne forbrugerne selv lagre data, da cd-R (cd Recordable) blev lanceret. Cd'en blev det foretrukne medie til personlig kopiering af bl.a. musik. I 1997 kom cd-RW (cd ReWritable), som gav mulighed for at genbruge cd’er. I starten kunne mediet indeholde 80 minutters musik, men med formater som mp3-filer er det blevet muligt at have op imod 150-200 musiknumre liggende på cd’ens 700mb. Harddiskoptagere, mp3-afspillere (fx iPods), smartphones, tablets mv. har dog betydet, at salget af blanke cd-medier er styrtdykket de seneste år.

MiniDisc
MiniDisc er en form for mindre udgave af cd’en, som blev lanceret i 1992 til udelukkende at spille musik. Senere blev den udviklet til også at kunne lagre data (op til 1 gb). Efter fremkomsten af mp3-afspillere og smartphones er MiniDisc formatet nærmest udfaset.

Dvd-R & dvd-RW:
Dvd- (Digital Versatile Disc) formatet blev lanceret i Danmark i 1998 og gav mulighed for at udgive film i digital kvalitet og lagre væsentligt mere data end en cd. Der kan ligge op imod 1400 musiknumre i mp3-format på en normal dvd. Med skrivbare dvd’er kom også dvd-optageren, der til en vis grad afløste VHS-optageren, men er selv siden i stort omfang afløst af harddiskoptageren. Harddiskoptageres kapacitet er dog efterhånden så stor, at dvd’en spiller en meget lille rolle i privatkopieringen.

Blu-ray og HD dvd
I 2006 blev disse to nye dvd-formater lanceret med mulighed for at udgive film i high-definition. De har væsentlig større lagringskapacitet end en dvd, 50 gb for Blu-rays vedkommende (over 10 gange så meget som en dvd). 

Hukommelseskort
Hukommelseskort er et løst lageringsmedie, som anvendes i blandt andet mp3-afspillere og smartphones mv. Hukommelseskort kan læses fra computere samt visse fjernsyn og andre medieafspillere.

USB-stik
Et USB-nøgle er en flash lagerenhed, hvor man kan man opbevare alle slags data. Den blev lanceret i 2000 og havde til at starte med en kapacitet på 8 mb. Kapaciteten har udviklet sig eksplosivt, og man kan i dag få USB-stik med op til 256 gb plads (32.000 gange så meget som den originale). UBS-stik bliver nu i høj grad brugt til at overføre musik- og videofiler. Nogle moderne fjernsyn giver mulighed for bl.a. at afspille musik og video direkte fra et USB-stik, og optage tv direkte til et tilsluttet USB-stik. USB-stik kan som altovervejende hovedregel genskrives.

U3 USB-stik
Et U3 USB-stik er også en flash lagerenhed. Forskellen fra et traditionelt USB-stik er, at U3 har sit eget styresystem, der gør, at programmer kan køres direkte fra enheden uden at gemme noget i den tilsluttede computers hukommelse eller registre.

Hvilke analoge medier omfatter ordningen?

Video: VHS og S-VHS
VHS er en forkortelse for Video Home System, som er en standard for videobånd udviklet af JVC. VHS blev i Danmark etableret som standarden, der især blev udbredt som hjemmevideo. Indspillede videobånd har analog lydkvalitet og videobånd slides en del ved afspilning. S-VHS (Super-VHS) som er små bånd, der anvendes i ældre videokameraer, er en forbedret udgave af VHS-systemet.

Kassettebånd
Kassettebånd er en mindre og kompakt udgave af spolebåndet, som blev introduceret i 1963 af den hollandske elektronikvirksomhed Philips. I løbet af 1970'erne blev kassettebåndet rigtig populært, fordi det nu var muligt for brugerne at optage og indspille musik selv. Anvendelsen af kassettebånd blev i løbet af 1990’erne i stigende omfang afløst af cd’er – men der er de seneste år igen sket en stigning i salget af blanke kassettebånd. Kassetteafspillere findes fortsat i mange stereoanlæg, ghettoblastere, bærbare afspillere, bilradioer mv.

Hvad gælder særligt for USB-stik?

Særligt om USB
Når man sælger eller udleverer USB-stik, skal man som udgangspunkt betale vederlag, også når man udleverer dem som reklamegaver. Kun USB-stik med låst indhold er undtaget. Det gælder også for USB-stik med indhold, fordi indholdet ved almindelig brug uden videre kan slettes. Derfor er der vederlag på USB-stik, der udleveres med eksempelvis produktkataloger, kursusmateriale eller som reklamegaver eller lignende.

USB-stik med låst indhold
Det er muligt at låse indhold fast på USB-stik. Et USB-stik betragtes som låst, når man har sikret, at indholdet ikke kan slettes - og at der ikke kan lagres yderligere indhold.
USB-stik med låst indhold, betragtes ikke som blanke medier. Du skal derfor ikke betale vederlag for USB-stik med låst indhold, hvad enten du udleverer eller sælger dem.

Import af USB-stik
Hvad enten du importerer USB-stik med eller uden indhold, skal du altid indrapportere samtlige USB-stik til KulturPlus. Kun USB-stik, der importeres med låst indhold, er undtaget denne indberetningspligt.
Hvis man både importerer blanke USB-stik og USB-stik med låst indhold, anbefaler Copydan KulturPlus, at det tydeligt fremgår af faktura m.v. hvis USB-stikkene indeholder låst indhold.