Gå til indhold Slice Created with Sketch.
Optagelse fra Northside | © STV
Optagelse fra Northside

Copydan KulturPlus er en nonprofitforening, som arbejder for, at rettighedshaverne, altså kunstnere og kulturproducenter, får kompensation for lovlig privatkopiering af det indhold og materiale, de har ophavsretten til.

I lyset af den nuværende blankmedieordning, som er vedtaget af Folketinget, sørger Copydan KulturPlus for, at der bliver afregnet vederlag til rettighedshaverne ved køb og salg af de såkaldte "blanke medier", som ordningen inkluderer.

Kunstnerne skal have betaling for deres arbejde

Princippet bag Copydan er helt enkelt: Kunstnere og producenter af indhold – som instruktører, journalister, musikselskaber, skuespillere, forfattere, musikere, fotografer, film/tv-producenter, dramatikere, musikproducenter, scenografer, musikforlag – skal have betaling for andres brug af det indhold, de skaber. Når virksomheder laver forretning med tv, film og musikindhold skal alle de mennesker, som er med til at skabe indholdet, have betaling for brugen.

I stedet for at forhandle egne rettigheder alene over for virksomhederne bliver rettighederne samlet hos Copydan. Det gør det praktisk muligt for virksomhederne at få adgang til rettighederne, og gør det fx muligt for borgere at kopiere ophavsretligt beskyttet materiale til privat brug.

Copydan KulturPlus er en af de fem selvstændige Copydan-foreninger og er ejet af ca. 25 forskellige rettighedsorganisationer fra kulturindustrien i Danmark. Copydan KulturPlus er ligesom de øvrige Copydan-foreninger godkendt af Kulturministeriet.

Læs tema om privatkopiering