Gå til indhold Slice Created with Sketch.

16. nov 2023

I dag afsagde Højesteret dom i en ankesag anlagt af danske kunstnere og kulturproducenter. Sagens kerne er, at Danmark igennem mange år overtrådte gældende EU-ret, fordi skiftende regeringer undlod at implementere lovgivningen i Danmark. Lovgivningen giver private mulighed for gratis at kopiere musik, tv og film på en række medier som fx smartphones, tablets, harddiske og computere, mod at rettighedshaverne bliver kompenseret for deres tab. Kunstnere og kulturproducenter har igennem mange år kæmpet for at få ændret den danske lovgivning til at være på linje med resten af EU og løbende rejst sagen overfor skiftende regeringer. Alligevel undlod Folketinget gennem knap 20 år at sikre rettighedshaverne den kompensation, som EU-lovgivningen forpligter staten til. Rettighedshaverne har derfor søgt om erstatning for deres tab.

Østre Landsret gav i 2022 kunstnerne medhold i, at Folketinget burde have implementeret lovgivningen for flere år siden og tildelte en erstatning på 138 mio. kr. inkl. renter og omkostninger, et langt lavere beløb end i andre sammenlignelige EU-lande, hvilket gjorde, at rettighedshaverne ankede afgørelsen. Pga. forældelsesfrister kan der ikke stilles krav om erstatning fra før august 2014, og Højesteret mener ikke, at kunstnere og kulturproducenter har ret til erstatning for manglende kompensation i årene fra 2014 til 2022, hvor loven endelig blev ændret.

Højesterets dom

Højesteret giver kunstnere og kulturproducenter medhold i, at den danske lovgivning i mere end 10 år var i strid med det gældende EU-direktiv, men mener i modsætning til Landsretten ikke, at der er grundlag for erstatning.

Med dagens omstødelse af Landsrettens dom blåstempler Højesteret, at staten i årevis ikke har overholdt gældende EU-ret med store tab for kunstnere og kulturproducenter til følge, siger Lena Brostrøm, repræsentant for rettighedshaverne og forperson for bestyrelsen i Copydan KulturPlus, som stod for sagen:

"Vi er selvsagt ærgerlige over og uenige i Højesterets dom, som i praksis betyder, at tusindvis af danske kunstnere og kulturproducenter ikke får en krone for den årelange periode, hvor staten med åbne øjne ikke har overholdt gældende EU-lov. Rettighedshaverne har i mange år ikke modtaget den kompensation, de har ret til, og de er nu med Højesterets dom blevet permanent stillet ringere end kunstnere i andre EU-lande som fx Sverige og Tyskland. Men vi må tage dommen til efterretning og så glæde os over, at sagen heldigvis har ført med sig, at der med virkning fra 1. januar 2022 blev indført en ny lovgivning på området".

Hvad drejer sagen sig om?

I 2010 og 2011 fastslog EU-Domstolen, at EU-medlemslandene skal sikre rettighedshaverne en ordentlig kompensation for tabet, når privatpersoner lovligt kan kopiere musik, tv og film på en række medier som fx smartphones, tablets, harddiske og computere. Dommen fra 2010, den såkaldte Padawan-dom, kan findes her, og dommen fra 2011, den såkaldte Thuiskopie-dom, kan findes her, ligesom en dansk EU-dom fra 2015, den såkaldte Nokia-dom, kan findes her.

Det er de enkelte medlemslandes ansvar at rette sig efter EU-dommene og sikre, at rettighedshaverne bliver kompenseret for det tab, de lider, når private gratis kan lave kopier af kunstnernes værker. Danmark reagerede imidlertid ikke på EU-dommene, og gennem en betydelig årrække har Folketinget undladt at implementere en ordning i overensstemmelse med EU-retten og har dermed fastholdt en dansk lovgivning, som har været begrænset til kun at omfatte medier som fx DVD’er og USB-stik. I 2015 kom der en dom fra EU-Domstolen, der specifikt omhandlede, at den danske ordning ikke overholdt EU-retten. Men på trods af dommen blev den danske lovgivning først ændret med virkning fra 1. januar 2022. De mange år med manglende implementering har medført et betydeligt tab for rettighedshaverne, som i 2019 stævnede staten med henblik på at få staten til at overholde EU-retten samt for at opnå erstatning for de store økonomiske tab, som kunstnere og kulturproducenter har lidt pga. den manglende implementering af lovgivningen.

Hvad er erstatningskravet baseret på?

Erstatningen til rettighedshaverne skal afspejle den kompensation, som staten ville have tildelt, hvis Danmark havde overholdt EU-retten. Det er derfor ikke muligt at vide, hvad den konkrete kompensation i Danmark fra 2014 og frem ville have været, hvis lovgivningen havde været implementeret rettidigt. Erstatningskravet fra rettighedshaverne er derfor baseret på, hvad danske kunstnere ville have fået, hvis man i Danmark havde haft en ordning svarende til lovlige ordninger i andre EU-lande, som fx Sverige og Tyskland, som udgør et typisk sammenligningsgrundlag. På den baggrund er tabet opgjort til ca. 177 mio. kr. pr. år, svarende til i alt 1,3 mia. kr. Pga. forældelsesfrister kan der ikke stilles krav om erstatning fra før august 2014.

Find yderligere information her på siden, eller kontakt Kommunikations- og marketingchef Pernille Hebsgaard Rohdemeier, phr@copydan.dk, tlf. 21355145