Når de visuelle rammer løfter fortællingen
Scenografi og production design er afgørende for en films visuelle univers – og for den måde, en historie opleves på. KulturPlus-midlerne kan være en stor hjælp til at højne den kvalitet.
De visuelle rammer for en film skabes ofte inden for forholdsvis små budgetter, også på større produktioner, hvor hvert valg kræver præcision, kreativitet og faglig styrke.
I videoen fortæller production designer Jette Lehmann, hvordan målrettet støtte kan give bedre betingelser for det kreative arbejde og være med til at løfte kvaliteten i produktionerne. Med støtte fra KulturPlus‑midlerne bliver der skabt større rum for fordybelse, ambition og visuel sammenhæng.
Scenografien løfter fortællingen
KulturPlus-midlerne giver rum for større visuelle ambitioner
KulturPlus-midlerne kan være med til at forankre vores historier visuelt på en helt anden måde end på produktioner, som ikke har midlerne til det.
Midler, der gør en forskel
Ifølge Danske Scenografer gør KulturPlus-midlerne en stor forskel for scenografer og production designere på tværs af både store og små produktioner. Når nyt dansk indhold skabes, skal kvalitet og kreativitet kunne mærkes i alle led. Også i de visuelle universer, hvor fortællingen får liv.
KulturPlus-midlerne er midler, som kulturbranchen giver som støtte til projekter, der fremmer dansk kultur. Det er en del af disse midler, som Danske Scenografer årligt uddeler til medlemmer med relevante projekter.
Om KulturPlus-midlerne
KulturPlus-midlerne er midler, som kulturbranchen kollektivt giver som støtte til projekter, der fremmer dansk kultur. Midlerne har stor betydning for dansk kulturliv og udgør hvert år en vigtig og uundværlig del af finansieringen af mange forskellige film-, musik-, teater-, og tv-projekter og bidrager samtidig til det kulturelle landskabs diversitet og mangfoldighed.