Gå til indhold

Palmesøndagsmesse åbner kirkens fortællinger for nye generationer

Odense Domkirkes organist, Anders Grankvist Schou, står bag en ny Palmesøndagsmesse. Det er en måde at gøre musik og fortællinger levende på i nutiden – også for børnene. KulturPlus-midlerne har støttet.

Foto: Anne Buch Hansen
Et børnekor og et orkester øver fremvisning i en kirke

Palmesøndag er ikke bare en særlig dag i den kirkelige kalender. Det er også en lidt mystisk begivenhed, hvor Jesus, ifølge Biblen, red ind i Jerusalem på æselryg, mens folk lagde palmeblade for hans fødder.

Optoget endte en uges tid senere med noget så makabert som Jesus’ korsfæstelse. Hvis fortællinger som disse skal holdes i live, er der brug for nye måder at formidle dem på, mener organist, klokkenist og korleder ved Odense Domkirke, Anders Schou Grankvist.

Derfor har han skabt en ny Palmesøndagsmesse her i 2025.

"Idéen var at gøre det musikalske kontrastfyldt med det festlige ved Palmesøndag, men også med en viden om, at der snart sker en korsfæstelse" siger organisten.

Han forklarer, at værket er komponeret, så det ikke er for komplekst at lytte til. 13 fynske musikere, ham selv som dirigent og tre vidt forskellige kor.

"Koncerten var ikke specifikt henvendt til børn, men det var afgørende, at tonerne var lette og sangene enkle."

Korsang får børn med, som måske ikke lige spiller et instrument eller kommer fra en familie, hvor der er midler til, at barnet kan gå i musikskole.

Anders Grankvist Schou | Organist og korleder

Manglende messe
Da Palmesøndagsmessen blev uropført ved indgangen til Påsken i år, var det med børne- og ungdomskorsangere fra Belling-Brændekilde kirker, Næsby Kirke og Citykirkernes Børne- og Ungdomskor.

Det var der en særlig grund til, betoner Anders Grankvist Schou.

"Der har længe været brug for en dansk messe, fordi der mangler kor- og orkesterværker til børn. Messer er ofte præget af standardværker, hvor ’Messias’ bliver genopført, siger han og fastslår, at sådanne standarder normalt synges på et andet sprog end dansk. Det er vigtigt at have noget på dansk, hvis alle skal kunne være med."

For organisten er det logisk, at børn skal opleve klassisk kor- og orkestermusik.

"Det skaber sammenhold, hvor den enkelte ikke betyder nær så meget, som den enkelte gør i de fleste andre fritidsaktiviteter. Korsang får børn med, som måske ikke lige spiller et instrument eller kommer fra en familie, hvor der er midler til, at barnet kan gå i musikskole."

Midlerne er grunden til, at vi har kunne lave et orkester med en strygerkvintet, en blæsekvintet samt trompet, orgel og slagtøj.

Amders Grankvist Schou | Organist og korleder

Mere forståeligt
Derfor er Palmesøndagsmessen også et værk, han har arbejdet på i en del år. Det blev endeligt forløst, da KulturPlus-midlerne støttede.

"Med korsang får børn et andet indblik i, hvad musik kan være. Midlerne er grunden til, at vi har kunne lave et orkester med en strygerkvintet, en blæsekvintet samt trompet, orgel og slagtøj. Messen var ikke blevet det samme med et enkelt klaver, for lyden har vist børnene, hvad et ensemble er." 

Palmesøndagsmessen handler derfor, ifølge Anders Grankvist Schou, om fællesskab og samklang.

"Støtten gjorde det muligt at åbne musikken op for børnene, så det ikke kun er popmusik, de lytter til. Det rent kirkelige har betydet mindre i den sammenhæng, men det har selvfølgelig betydet et eller andet. Palmesøndag er blevet gjort mere forståelig som højtid."

Anders Grankvist Schou har modtaget KulturPlus-midler til projektet "Palmesøndagsmesse" gennem Dansk Organist og Kantor Samfund.

Om Anders Grankvist Schou

Anders Grankvist Schou er uddannet organist og kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Efterfølgende uddannede han sig i solistklassen samme sted og tog et studieophold ved Hochschule für Muzik und Theater i Hamburg. Han er organist, klokkenist og korleder ved Odense Domkirke, og derudover jazzpianist.

Om KulturPlus-midlerne

KulturPlus-midlerne er midler, som kulturbranchen kollektivt giver som støtte til projekter, der fremmer dansk kultur. Midlerne har stor betydning for dansk kulturliv og udgør hvert år en vigtig og uundværlig del af finansieringen af mange forskellige film-, musik-, teater-, og tv-projekter og bidrager samtidig til det kulturelle landskabs diversitet og mangfoldighed.