Fornemmelsen for en markvej
Instruktør Jon Bang Carlsen har i årtier udfordret det danske filmsprog og stået bag en -isme. Udforskningerne af det filmiske landskab kan kun ske med hjælp fra støtteordninger som KulturPlus-midlerne, forklarer han.
Da Jon Bang Carlsen dimitterende fra Den Danske Filmskole i 1976, gik han straks i gang med at undersøge skellet mellem fiktion og virkelighed. Det kom der banebrydende værker som ’Jenny’, ’En rig mand’ og ’Før gæsterne kommer’ ud af.
Dengang som nu var det støtten udefra, der sørgede for at tankerne indefra kunne blive til iscenesatte dokumentarer.
"Jeg tænker tit på, hvor afgørende støttemidler er for dansk film og kunst i det hele taget" siger den i dag 74-årige filmskaber.
"Hvis du skal lave kunstneriske film, skal du have fuld frihed til at træde ud i ukendt territorium. Jeg beskriver ofte de film, jeg har stået bag, som en markvej. Du møder ikke så mange mennesker, men du kan få en ny idé om landskabet. Det blik på film er under pres i dag".
I de senere år er streaming-giganterne og deres algoritmer begyndt at danne grobund for filmtænkningen, mener han.
"Den Netflix-virkelighed, vi lever i nu, tilsiger, at du skal træde direkte ind i kendte former. Det er alt det, kunst ikke er. Har vi overhovedet frie film eller er film så kommercielt afhængige, at vi ikke kan udvide filmsproget længere?"
Vi er en lille nation og et lille kulturområde, og vi skal have stærke institutioner og støtteordninger, der sikrer produktionerne.
Ligesom en kunstmaler
Jon Bang Carlsen har fået støtte af KulturPlus-midlerne flere gange. Senest med ’The Banality of Grief’ fra 2021, hvor instruktørens afdøde hustru er genganger på stien mod lykkeligere tider frem for en verden præget af coronavirus og trumpister.
"Når film har det kommercielle og ikke det personlige for øje, udfordrer de os ikke" siger instruktøren.
"Tænk, hvis du sagde til en kunstmaler, hvordan han eller hun skulle male billedet, før de gik i gang. Det er farligt, hvis film udelukkende bliver en markedsplads".
Heldigvis kommer der konstant nye danske stortalenter ud fra filmskolen, forklarer han.
"Derfor skal de også have støtte til at udvikle deres talent. Vi er en lille nation og et lille kulturområde, og vi skal have stærke institutioner og støtteordninger, der kan sikre produktionerne" siger Jon Bang Carlsen.
Jeg insisterer på at gå min egen lille markvej, men jeg har stor respekt for dem, der breder det ud.
Visuelt ordentlige bade
Det, mener filmskaberen, især er nødvendigt i en tid, hvor de yngre generationer nærmest tager bad i visuelle medier. Som regel de sociale af slagsen, hvor det er amerikanske tech-virksomheder, der er afsenderen.
"Vi skal blive ved med at kæmpe for, at det er ordentlige bade, de unge får, og det gør vi blandt andet ved at insistere på, at det er noget sludder, at en film altid skal tjene sig ind. Hvis vi som land vil have original kunst, skal det støttes" siger Jon Bang Carlsen.
Han peger på, at nogle instruktører med tiden går over til at lave brede værker, mens andre som ham selv bliver i det smalle spor. Begge dele bør udvikles.
"Jeg insisterer på at gå på min egen lille markvej, men jeg har stor respekt for dem, der breder det ud. De to ting skal ikke være hinandens modsætninger, for der har aldrig været én formel for succes. I Danmark bør vi støtte, at tingene kan gøres på forskellige måder."
Jon Bang Carlsen har modtaget KulturPlus-midler gennem Danske Filminstruktører.
Om Jon Bang Carlsen
Jon Bang Carlsen er uddannet instruktør på Den Danske Filmskole i 1976. I årene inden var han en del af teatertruppen Solvognen. Han har vundet tre Bodil-priser for sine film og stået bag den berømmede genre "Iscenesat dokumentarisme". I 2000 modtog han den prestigefyldte dokumentarpris "Roos Prisen".