Gråzoner er interessante at arbejde med

Selma Sunniva er én af de mest hyldede nye instruktørstemmer.

I de senere år har hun modtaget hæder i både ind- og udland. Senest for serien ’En af os ryster’, som vandt den franske Series Mania-pris, mens kortfilmen ’Et eksempel: Dem på gulvet’ om det danske psykiatrisystem har modtaget blandt andet Robert Prisen og flere Ekko Shortlist Awards.

I slutningen af januar er hun igen nomineret til Robert Prisen for den eksperimenterende animationskortfilm ’Ritardando’. Og, nå ja, så er hun ved at færdiggøre sin første spillefilm. ’Pigedyr’ er baseret på forfatter Cecilie Linds storroste roman om en teenagekvinde, der træder ind i seksuelle forhold, som ikke virker gode for hende.

"Gråzoner er interessante at arbejde med, fordi vores adfærd fortæller noget om, hvem vi er" siger Selma Sunniva.

"Da jeg læste bogen, skete der noget særligt. Romanen provokerede og frastødte mig, og det er spændende. På en måde kunne jeg fornemme min egen indgroede misogyni. Her var et poetisk og overnaturligt rum, og det kan jeg godt lide at arbejde i."

Begærets lærdom

Den 32-årige instruktør har modtaget KulturPlus-støtte flere gange. Pengene er hovedsageligt blevet brugt på manuskriptkonsulenter og tests af den visuelle stil.

Men de er også blevet trukket et sted hen, hvor støtten sjældent kommer. I forberedelserne til ’Pigedyr’ hyrede Selma Sunniva nemlig en psykolog og en sexolog.

"Jeg følte, at holdet og jeg havde brug for at komme til bunds i, hvad denne unge kvinde går igennem. Udefra set giver hun en lillefinger til ældre mænd, og så tager de hele armen. Derfor var det vigtigt for mig, at vi forstod, at hun lærer om sit begær gennem andres øjne" siger instruktøren.

Det, tror hun, at der er mange, som kan relatere til, og derfor skulle det også træde knivskarpt filmisk frem.

"Her er en støtte som KulturPlus-midlerne en kæmpestor hjælp. De har hjulpet med forståelsen. Både psykologisk og sexologisk. Jeg har ikke selv haft sådan en begyndelse på min seksualitet, så jeg måtte undersøge det".

Socialrealistisk genklang

Sammen med filmholdet tog hun også ud i nogle 7. til 9. klasser for at tale om adfærd, fritid og intimitet. Det nytter ikke, at én i 30’erne viser billeder, som unge i dag ikke kan se sig selv i, forklarer instruktøren.

"Uden støtten kunne vi ikke have gået lige så meget i dybden, og så ville filmen være blevet til gisninger" siger Selma Sunniva.

Det er netop en form for genklang, de uafhængige støttemidler kan bidrage til, betoner hun.

"Hvis det skal være socialrealistisk til en vis grad, skal du kunne grave dig ned i stoffet. I hvert fald hvis det skal sige andre noget".

Selma Sunnivas spillefilmsdebut "Pigedyr" har modtaget KulturPlus-midler gennem Danske Filminstruktører.